31/05/2025
Tak for tiden – og tilliden ❤️
Efter 65 år har vi nu drejet nøglen om til vores familieejede smykke og urmagerværksted i Nørregade. Det har været en ære at føre håndværket videre gennem generationer, og endnu mere en ære at have haft så mange loyale, varme og trofaste kunder gennem alle årene.
Vi har repareret, restaureret og passet på jeres ure – og jeres historier. Det har aldrig bare handlet om tid, men om tradition, præcision og tillid.
Tak for at I har valgt os. Tak for alle samtalerne over disken. Tak for at gøre vores lille værksted til noget stort.
Med taknemmelighed,
Team og familien Jørgensen❤️