10/05/2026
Jeg vågner til lyden af min datter i køkkenet.
Min datter på 12 laver min morgenkaffe, præcis som jeg kan lide den.
Tænder stearinlys og dækker et morgenbord med frugt i små skåle, vi har taget med hjem fra Japan. Nogle gange plukker eller køber hun også blomster til mig.
Det er sådan, Mors Dag føles for mig.
Det er de små ting som kram og nærvær.
Det, der sker i hverdagen uden at blive lagt mærke til.
At være mor er den største gave i mit liv.
Min datter har et stort hjerte.
Og hun har altid flere tanker og idéer, end man altid lige kan følge med.
Når hun er glad, falder der en ro over mig.
Samtidig er det en dag, hvor jeg savner min egen mor.
Hun var ikke min biologiske mor, men hun var min mor.
Da Sophia var lille, var hun her stadig.
Vi fejrede Mors Dag sammen – på præcis den samme måde, som vi gør nu.
Bare uden hende.
Jeg er ikke vokset op med en far, der gjorde noget på vores vegne.
Så da jeg blev gammel nok, begyndte jeg selv.
Lavede morgenmad. Købte blomster. Gjorde det, jeg kunne.
Ikke fordi det skulle være perfekt - men fordi det betød noget.
Det gør det stadig.
Med varme,
Karina,
Mor til Sophia og bonusmor til to skønne drenge
Creative Director, Flora Danica Jewellery
