29/08/2026
Der findes dyrearter, som er ikoniske for naturfotografer, arter man drømmer om at fotografere. Isfuglen er en af dem og måske den smukkeste fugl, vi har i Danmark. Desværre gik bestanden kraftigt tilbage forrige vinter, da mange døde, fordi de ikke kunne fiske i de tilfrosne søer og vandløb. Det gjorde bestemt ikke opgaven lettere.
Som ny fuglefotograf er det en stor udfordring at finde isfuglen og komme tæt nok på til at få et godt billede. Jeg havde allerede været afsted et par gange uden held.
Forleden tog jeg til Lille Vildmose. Jeg var tidligt oppe, og et tykt lag tåge dækkede mosen, mens solen forsøgte at trænge igennem. Ude i tågen kunne jeg høre tranernes trutten. Stemningen var fantastisk.
Jeg fulgte en vej ned mod en sø og fortsatte derefter gennem sivene, indtil jeg nåede en lille vig. I et træ ude i tågen sad en havørn. Jeg forsøgte at snige mig tættere på, men den opdagede mig og fløj væk.
Jeg tog mit camouflagetæppe på og spejdede ud over vigen. I det fjerne stod en sølvhejre. Efter cirka en halv time hørte jeg pludselig et højt og skingert „tiee“. En lille blå fugl kom susende og landede på en pind et stykke fra mig.
Jeg begyndte at fotografere, men sivene dækkede for fuglen, og afstanden var for stor til et skarpt billede. Den lettede igen, men til mit store held landede den på en gren tættere på. Endelig kunne jeg få et frit skud af den smukke isfugl.
Pludselig dykkede den ned i vandet. Et splitsekund senere var den tilbage på grenen med en hundestejle i næbbet. Den slog fisken et par gange mod grenen, kastede den op i luften og slugte den.
Kort efter fløj den videre.
Sikke en oplevelse! Jeg har nået et af mine store mål som fuglefotograf: at få billeder af en isfugl og endda nogle rigtig gode af slagsen. 🤗
Efter isfuglen var fløjet, blev jeg stående under camouflagetæppet. Pludselig kunne jeg høre skridt bag mig. Jeg drejede hovedet og så en anden naturfotograf stå et par meter bag mig. Jeg skubbede tæppet til side, og han fik et stort chok, han havde slet ikke set mig. 😂
